De aktuelle, drastiske geopolitiske forskydninger og de europæiske ambitioner om at opnå teknologisk suverænitet og øget konkurrencekraft har fået de nordiske hovedstæder til at rykke tættere sammen. I 2026 har Danmark og Færøerne formandskabet for Nordisk Ministerråd. Formandskabet sætter fokus på, hvordan Norden kan styrke sin konkurrenceevne, samfundsmæssige resiliens og grønne omstilling. Et centralt spørgsmål melder sig i den forbindelse: Hvordan kan vi udnytte vores fælles styrker inden for forskning og innovation endnu bedre?
Af Marie Louise Conradsen, Søren Hvidkjær, Søren Nedergaard og Christine Nellemann, medlemmer af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)
Det er baggrunden for projektet ”Norden som forsknings- og innovationsregion”, som Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) har igangsat. Projektets resultater og rådets anbefalinger præsenteres ved en konference i København i november 2026.
Hvorfor er nordisk forsknings- og innovationssamarbejde vigtigt?
Forskning og innovation er afgørende for robuste og konkurrencedygtige økonomier. Norden har allerede en stærk position: Vi har fremragende universiteter, innovative virksomheder og en lang tradition for at samarbejde på tværs af landegrænser.
Men der er også udfordringer. Hvordan sikrer vi, at de nordiske initiativer skaber størst mulig merværdi? Hvordan kan samarbejdet mellem nordiske og nationale institutioner bedst koordineres? Og hvordan kan vi bedst samarbejde og stå stærkere samlet i forsknings- og innovationssamarbejdet i EU og over for globale partnere?
Det nordiske samarbejde har et stort potentiale, men vi skal blive bedre til at koordinere vores indsats strategisk og udnytte vores fælles ressourcer. De nordiske lande skal blive bedre til at identificere, hvor forsknings- og innovationsmiljøer kan skabe mest værdi sammen, og hvordan vi kan styrke samspillet mellem nationale, nordiske og europæiske aktører.
Projektets institutionelle hovedfokus ligger på det, man typisk kalder de samnordiske institutioner for finansiering af forskning og innovation under Nordisk Ministerråd, som indbefatter Nordforsk, Nordisk Innovation og Nordisk Energiforskning. Vi kalder dem her for nemheds skyld de nordiske forsknings- og innovationsinstitutioner.
Veje til et styrket samarbejde om forskning og innovation i Norden
DFIR ser gerne et styrket grundlag for et mere velfungerende nordisk samarbejde om forskning og innovation.
Rådet vil derfor med det igangsatte projekt undersøge og diskutere tre centrale analysespørgsmål:
1. Arbejdsdelingen mellem det nordiske forsknings- og innovationsfinansierende system, nationale systemer og EU.
De nordiske forsknings- og innovationsinstitutioner skal kunne skabe en tydelig nordisk merværdi. Men hvori består den merværdi? Og hvordan kan vi mere konkret forme det nordiske forsknings- og innovationssystem, så vi får en mere klar arbejdsdeling mellem de nordiske, nationale og europæiske aktører?
2. Det nordiske forsknings- og innovationsfinansierende system som en indgang til et globalt forsknings- og innovationssamarbejde.
Norden har de nødvendige forudsætninger for at lede indsatsen for et mere bæredygtigt, resilient og strategisk autonomt Europa. Det kræver yderligere kvalitetsløft og styrket teknologioverførsel inden for life science, deep tech, bioteknologi og tilsvarende nordiske styrkepositioner.
Men hvordan kan de nordiske forsknings- og innovationsinstitutioner mere konkret styrke Norden som forsknings- og innovationsregion gennem europæiske og globale samarbejder?
3. Det nordiske forsknings- og innovationsfinansierende systems strategiske samarbejde med det øvrige nordiske forsknings- og innovationsøkosystem.
Det nordiske forsknings- og innovationssamarbejde skal i stigende grad operere i et landskab, der er præget af øget interesse blandt andet fra de private fonde og samarbejde mellem offentlige og private aktører om finansiering af forskning og translation af forskning til markedet.
Hvordan kan de nordiske forsknings- og innovationsinstitutioner indgå i partnerskaber med private aktører, herunder private fonde, på en måde, der understøtter fælles strategiske mål?
Disse tre spørgsmål kan også bidrage til afklaring af nogle centrale, tværgående overvejelser om, hvordan vi tænker nordisk forskning, teknologiudvikling og innovation bedre sammen, sikrer en mere strategisk retning for den nordiske finansiering af forskning og innovation og definerer, hvilken rolle de nordiske forsknings- og innovationsinstitutioner skal spille i informering af politikudvikling.
Hvordan bliver projektet gennemført?
Projektet er finansieret af Nordisk Ministerråd gennem det danske Uddannelses- og Forskningsministerium og løber fra februar til november 2026. Projektet ledes af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) i samarbejde med Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet, som gennemfører analysen.
Nordiske aktører fra forskellige institutioner inddrages løbende gennem interviews, statusmøder og en surveyundersøgelse. Med analysen som udgangspunkt vil DFIR afgive anbefalinger til at styrke Norden som forsknings- og innovationsregion, som diskuteres på den afsluttende konference i København i november 2026.
En historisk mulighed for at gentænke det nordiske forsknings- og innovationssamarbejde
Vi ser i disse år en stigende interesse i og opmærksomhed på Norden både internt i de nordiske lande og internationalt. Nordforsk skal have en ny strategi i 2026, og så skal Nordens ”grundlov”, Helsingforsaftalen fra 1962, opdateres.
Helsingforsaftalen åbnes for første gang i over 30 år frem for alt for at opnå ligestillet deltagelse af Færøerne, Grønland og Åland i det nordiske samarbejde. Opdateringen er samtidig en historisk mulighed for de nordiske lande for at revitalisere det nordiske samarbejde. Det gælder både på forsvars-, klima- og velfærdsområdet, men også på forsknings- og innovationsområdet. Opdateringen af rammerne for det nordiske samarbejde vil være en mulighed for at sætte en dagsorden for, hvordan Norden kan styrke sin position som en førende forsknings- og innovationsregion.
DFIR’s projekt kommer forventeligt til at spille en rolle i disse processer ved at levere viden, anbefalinger og inspiration til, hvordan vi kan samarbejde bedre, både internt i Norden og med vores europæiske og globale partnere. Norden har alle forudsætninger for at være en global frontløber inden for forskning og innovation. Men vi skal turde at tænke nyt og samarbejde på nye måder. Dette projekt er et vigtigt skridt i den retning.
DFIR’s anbefalinger og CFA’s rapport lanceres og diskuteres på en højniveaukonference med deltagelse af nordiske beslutningstagere i november 2026 i København, som vil være åben for nordiske og europæiske
interessenter.
DFIR vil løbende dele opdateringer om projektet på sin LinkedIn-profil, hvor rådet også annoncerer den præcise dato for konferencen.
Om DFIR
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd er et uafhængigt råd, som arbejder for at styrke og fremme forskning, teknologiudvikling og innovation i Danmark.
DFIR rådgiver regeringen, herunder især uddannelses- og forskningsministeren, samt Folketinget. Rådet blev etableret i 2014 efter en omlægning og udvidelse af det tidligere Danmarks Forskningspolitiske Råd.
Illustrasjonsbilde: Hvordan kan samarbejdet mellem nordiske og nationale institutioner bedst koordineres? Foto: Magnus Fröderberg Norden.org1