Norden

Perspektivering af anbefalingerne fra udvalget for bedre meritering i dansk forskning

I april 2019 præsenterede den danske uddannelses- og forsknings­minister, Tommy Ahlers, rapporten Fremtidens meritering udarbejdet af et udvalg med fokus på meriteringsprocesserne på de danske universiteter. Artiklens forfatter, der deltog i dette udvalgsarbejde, forsøger med dette indlæg at placere udvalgets rapport i en bredere ramme og peger herunder på punkter, hvor rapportens anbefalinger med fordel kan suppleres. 

Kaare Aagaard, Seniorforsker, Aarhus Universitet/NIFU

Som udløber af den danske regerings forsk­nings- og innovationspolitiske strategi blev der i august 2018 nedsat et ekspertudvalg for bedre meritering i det danske forsk­ningssystem. Udvalget, der kom til at bestå af otte medlemmer fra de danske universi­teter og forskningsfonde med særlig viden om den gældende meriteringspraksis, skul­le komme med forslag til konkrete model­ler for, hvordan forskeres arbejde mere hensigtsmæssigt kan vurderes i fremtiden.

Som følge af opdraget var udvalgets anbefalinger primært rettet mod universi­teternes ledelser med fokus på brug af bre­dere, mere dækkende og mere kontekst­sensitive kriterier i forbindelse med bedømmelse og belønning af videnskabe­ligt ansatte. Anbefalingerne rettede sig mod meritering af såvel forskning som un­dervisning og videnspredning.

Vigtige og nødvendige anbefalinger, som dog næppe i sig selv er tilstrækkelige

I det følgende vil jeg argumentere for, at der er grund til at anskue disse anbefalin­ger i et bredere perspektiv, men som med­lem af det nedsatte udvalg og dermed med­underskriver på rapportens anbefalinger er det imidlertid også afgørende at under­strege, at der med dette indlæg på ingen måde er tale om en undsigelse af de anbe­falinger, jeg selv var med til at formulere. Anbefalingerne repræsenterer det, der var muligt inden for de givne rammer, og er efter min opfattelse et væsentligt skridt i den rigtige retning.

Det er ligeledes vigtigt at understrege, at indlægget udtrykker mine personlige synspunkter og således ikke repræsenterer udvalgets samlede holdning. Overordnet set opfatter jeg således udvalgets anbefa­linger som vigtige og nødvendige, men næppe i sig selv tilstrækkelige, hvis man ønsker et mere grundlæggende opgør med de strukturer i det videnskabelige system, der både direkte og indirekte kan have ne­gativ indflydelse på meriteringsprocesser.

Vores udvalgs-rapport kan i det lys an­skues som en eksponent for en generel dansk tilgang til spørgsmål om meritering, der på visse stræk adskiller sig fra diskus­sionerne på EU-plan og i landene omkring os, herunder ikke mindst i Norge, Sverige og Holland. Hvor fokus i Danmark hidtil primært har været på det individuelle og institutionelle niveau, har fokus på EU-­niveauet samt i mange øvrige lande i langt højere grad været systemisk.

På samme måde kan hovedparten af de hidtidige danske diskussioner og tiltag ka­rakteriseres som relativt moderate og end­da ofte forholdsvis systembevarende, mens de tilsvarende indlæg i andre lande i mange tilfælde har været af langt mere vidtgående og potentielt systemforandrende karakter.

Behov for supplerende tiltag og opbakning fra andre aktører

Netop på grund af problemstillingernes re­lativt afgrænsede behandling i en dansk kontekst er der efter min opfattelse behov for at fremhæve nogle yderligere aspekter, der med fordel kan indtænkes i de merite­ringsdiskussioner, der forhåbentligt vokser frem som følge af udvalgets anbefalinger.

Lidt groft sat op kan man argumentere for at der er tre centrale og tæt sammenvæ­vede ben i meriteringsdiskussionerne: 1) den meriteringspraksis, der finder sted in­ternt på universiteterne, 2) de økonomiske rammer og incitamenter i forskningsfinan­sieringssystemet, der influerer på merite­ringsprocesser og 3) de incitamenter der findes i det globale tidsskriftssystems pre­stigehierarki.

En hovedudfordring er således, at grundlæggende ændringer af meriterings­systemet kræver involvering af mange ak­tører med forskelligartede interesser, herunder forskningsinstitutioner, finansierende organer, forlagsbranchen og forskersam­fundet. For mange af disse aktører gælder det imidlertid, at kortsigtede prestigeinte­resser i mange tilfælde kan stå i vejen for langsigtede løsninger.

Udvalgsrapportens anbefalinger med fokus på ledelsernes rolle på institutions­niveauet er i den henseende et rigtigt og et vigtigt sted at starte. Det er i sidste ende her, de afgørende karrierebeslutninger træffes.

Men skal der for alvor skabes ændrin­ger, skal de øvrige to ben også adresseres. Et af de mest omtalte aktuelle forsøg på dette kan findes i form af den såkaldte «Plan S», som både direkte og indirekte kan få indflydelse på fremtidige merite­ringsbeslutninger. Diskussioner af dette initiativ har imidlertid hidtil næsten været fraværende i Danmark og ligeledes har ingen danske forskningsfinansierende organer endnu valgt at tilslutte sig. Dette er ikke mindst påfaldende i lyset af hvor ophedede og vedholdende diskussionerne har været i andre lande.

Udvalgets formann Per Michael Johansen. Foto: Lars Horn

Ingen nemme løsninger

Netop i en dansk kontekst er der derfor et særskilt behov for at få placeret meriteringsspørgsmålene tydeligere i denne bredere internationale ramme og bruge anledningen til at appellere til øvrige aktører (herunder især de finansierende organer) til at bidrage og tage ansvar. Timingen af den danske rapport er i den forstand god, fordi der netop nu er en transition i gang på mange niveauer og således findes et stærkt momentum, som fortjener yderligere opbakning.

Dermed er det imidlertid ikke sagt, at de danske problemer løser sig ved blot  blindt at abonnere på nogle af de internationale løsningsmodeller, der aktuelt er i spil. Som diskussionerne i vores nabolande tydeligt illustrerer, er der stadig masser af udfordringer og uløste problemer og samtidig stærk modstand fra etablerede interesser. Men det er til gengæld også helt sikkert, at problemerne heller ikke løses, hvis ikke de diskuteres bredt og med inddragelse af mange forskellige interesser.

Det er min forhåbning, at meriteringsudvalgets nylige rapport kan bidrage til at igangsætte en række af disse diskussioner og herunder især synliggøre nogle af «Open Science» bevægelsens mange interessante eksperimenter, der i mine øjne repræsenterer de bedste bud på en ny vej fremad.

Udvalgets anbefalinger i punktform

Meritering af forskning

• Den fulde bredde af væsentlige bidrag til forskningsresultater skal meriteres og anerkendes på universiteterne
• Bedømmelsen af forskningsmeritter i forbindelse med ansættelser skal være substantiel og kvalitativt funderet

Meritering af undervisning

• Undervisning skal være et fagligt domæne for de videnskabeligt ansatte præget af åbenhed, sparring og faglig udvikling
• Bedømmelsen af undervisningsmeritter skal altid indgå ved ansættelsen af videnskabeligt personale
• Universiteterne skal fastsætte normer for opkvalificering af undervisningskompetencer
• Der skal udvikles en ensartet dokumentationspraksis for undervisningskompetencer

Meritering af videnspredning

• Universitetskulturen skal generelt fremme vidensamarbejde med det omgivende samfund
• Stillingsopslag kan i højere grad lægge vægt på kvalifikationer inden for videnspredning
• Øget fleksibilitet og brug af delestillinger understøttet af meriteringspraksis kan understøtte tættere samarbejde om videnspredning
• Brugen af peer review i forbindelse med myndighedsbetjening skal styrkes
• Ny pris etableres for årets vidensamarbejde

Fremtidens meritering – Afrapportering og anbefalinger fra udvalget for bedre meritering i dansk forskning (PDF)

Se også: Måling av forskningskvalitet i Danmark

Hovedbilde: Kim Vadskær­