Forskning

Leder: Polarisering i den danske forskningsfinansiering

Kaare Aagaard, redaktør Forskningspolitikk
Finansieringen af dansk forskning er i løbet af det seneste årti i stigende grad blevet rettet mod to yderpunkter i de offentlige forskningsinstitutioners bidrag til samfundet. I den ene ende af spektret har Det Frie Forskningsråd og Danmarks Grundforskningsfond haft et stærkt fokus på rene akademiske kriterier og publicering i internationale tidsskrifter. I den anden ende af spektret har Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation samt Højteknologifonden primært været orienteret mod erhvervsrelevans og markedsnær forskning. Med den nylige aftale om sammenlægningen af de tre sidstnævnte organer i «Danmarks Innovationsfond» forstærkes denne skarpe opdeling yderligere (se s. 23 i dette nummer av Forskningspolitikk).
Store dele af forskningen mellem disse yderpunkter synes til gengæld at være blevet trængt i samme periode. Det måske tydeligste udtryk for denne tendens har været indfusioneringen af sektorforskningen på universiteterne og den efterfølgende nedgang i bevillinger til myndighedsbetjening på de fleste områder. Men samme tendens har også kunnet observeres i forhold til andre dele af universiteternes aktiviteter, fordi institutionernes basismidler i stigende grad rettes mod prioriteringer i det eksterne finansieringssystem.
Der er naturligvis særdeles gode argumenter for at fokusere på både international publicering og kommercialisering af forskningsresultater, men der er samtidig grund til at minde om betydningen af den forskning, der placerer sig mellem disse to poler. Med den forstærkede polarisering i finansieringssystemet skabes der yderligere risiko for at væsentlige forskningsområder forsvinder. Der kan her eksempelvis være tale om offentlige ansvarsområder, hvor der ikke nødvendigvis findes relevante private partnere, men som ikke desto mindre udgør en central del af fundamentet for et velfungerende videns- og innovationssystem. Andre elementer, der kan blive berørt, kan være forskningsformidlingen, det brede vidensberedskab samt den forskningsbaserede undervisning. Konsekvensen af primært at støtte og belønne de forskningsområder, der leverer resultater, som kan opgøres i økonomiske og/eller kvantitative termer (publikationer, citationer, patenter, licenser mv.) kan således blive, at bredere og mere langsigtede nytteeffekter underkendes og underprioriteres. Med prioriteringen af det umiddelbart målbare på bekostning af det vanskeligt kvantificerbare kan der med andre ord ske en væsentlig reduktion i de offentlige forsknings- og uddannelsesinstitutioners samlede bidrag til samfundet.
Hvor meget denne tendens til polarisering reelt forstærkes i de kommende år, vil dog afhænge af mindst to faktorer. For det første bliver det afgørende, hvordan bestyrelsen for den nye innovationsfond konkret vælger at udmønte lovens intentioner. For det andet er der som et element i aftalen om innovationsfonden lagt op til en drøftelse af den samlede organisering af Danmarks Grundforskningsfond og Det Frie Forskningsråd på baggrund af evalueringer af de to organer. Evalueringen af Grundforskningsfonden er netop afsluttet, mens evalueringen af Det Frie Forskningsråd skal finde sted i foråret 2014.