Forskning

Kortlægning af dansk forskning i forskning og innovation

Forskning i forskning og innovation (FoI) udgør et diffust felt. Det løber på tværs af traditionelle faglige domæner, dets tidsskriftunivers er ikke entydigt, og dets forskere er ikke lokaliseret i ensidigt dedikerede miljøer. En netop afsluttet kortlægning af FoI-forskning i Danmark har forsøgt at håndtere denne udfordring og præsenterer for første gang et samlet billede af de relevante forskningsmiljøer og -aktiviteter inden for dette felt. Udover at tegne et billede af et ganske spredt felt peger rapporten blandt andet på et stort potentiale for samarbejde. Det gælder både mellem feltets udøvere og eksterne beslutningstagere og internt mellem feltets mange små miljøer.

LISE DEGN, POSTDOC, CENTER FOR FORSKNINGSANALYSE
ld@ps.au.dk

NIELS MEJLGAARD, CENTERLEDER, CENTER FOR FORSKNINGSANALYSE 
nm@ps.au.dk

JESPER W. SCHNEIDER, SENIORFORSKER, CENTER FOR FORSKNINGSANALYSE
jws@ps.au.dk

Der er stigende opmærksomhed på at indkredse og skærpe den forsknings- og innovationspolitiske analysekapacitet i Danmark. Ikke mindst fordi forsknings- og innovationspolitikken placerer sig stadigt mere centralt og i stigende grad kobles til vækst- og økonomipolitikken er der opstået et øget behov for et relevant og forskningsbaseret kundskabsgrundlag for politikudvikling. Samtidig formulerer aktører på tværs af det forsknings- og innovationspolitiske område i øjeblikket et enslydende kollektivt behov for at forstå, hvorfor Danmark klarer sig så godt på centrale parametre for forsknings- og innovations-performance. Danmark er «innovation leader» i en europæisk sammenhæng og den danske forsknings gennemslagskraft har været stabilt stigende igennem flere årtier. Derfor er der bred interesse i både at indkredse det forskningsfelt, der kan medvirke til at kaste lys på forsknings- og innovationspolitiske spørgsmål, og på at skabe bedre forbindelser mellem forskningsfeltet og politikudviklere.

At tilvejebringe et systematisk overblik over FoI-forskningsfeltet i Danmark er imidlertid en udfordrende opgave, da feltet er spredt på mange individer i små miljøer, og da forskningen i mange tilfælde udføres som en mindre del af forskernes samlede forskningsportefølje. Men for at styrke relationen mellem det vidensproducerende system og det politikudviklende system er det væsentligt at have et klarere billede af de aktører som potentielt kan indgå i den – altså primært det forskningsfelt som skal levere viden og evidens. Et sådant billede er også relevant for FoI-feltet selv, da det tydeliggør potentielle samarbejdspartnere og styrkepunkter indenfor den nationale FoI-forskning.

Et spredt og fragmenteret felt

Center for Forskningsanalyse har på denne baggrund for Styrelsen for Forskning og Innovation under Uddannelses- og Forskningsministeriet netop gennemført en kortlægning af dansk FoI-forskning. Kortlægningen tog udgangspunkt i en såkaldt «ko-nomineringsproces», der efterfølgende blev suppleret med bibliometriske analyser, en tematisk analyse af forskningsorienteringen samt et survey- og interviewstudie. Overordnet bekræfter studiet billedet af et spredt og fragmenteret felt med få enheder dedikeret entydigt til FoI-forskning. Ligeledes tegner kortlægningen et billede af et dynamisk og interdisciplinært felt med en række mer eller mindre sammenknyttede underområder under hastig udvikling. Der er dog samtidigt vigtigt at fremhæve, at der er væsentlige variationer under dette aggregerede billede, hvor især innovationsforskningen træder frem som et forholdsvist sammenhængende og velkonsolideret område med god forankring i særlige miljøer. Også på individuelt niveau viser det sig, at der kun kan identificeres en mindre gruppe af forskere med stor aktivitet inden for feltet, mens der til gengæld findes en ganske stor gruppe forskere med en mere perifer tilknytning. (Se figur neste side for en visualisering af kognitive klynger inden for FoI-feltet)

Afstand mellem forskere og beslutningstagere

I forlængelse heraf påpeger studiet, at relationen mellem forskningssystemet og policy-udviklingssystemet i Danmark er karakteriseret af et væsentligt «uudnyttet potentiale» og at der er klare muligheder for at intensivere vidensudvekslingen  mellem FoI-forskningsfeltet på den ene side og det forsknings- og innovationspolitiske system på den anden. Af undersøgelsen fremgår det blandt andet, at FoI-forskere finder feedback-mekanismen til policy-niveauet underudviklet i Danmark. Der peges herunder både på en manglende tradition i denne sektor for at anvende forskningsbaseret viden i politikudviklingen og på en begrænset vilje og motivation blandt forskere til at opsøge policyniveauet. Som forklaring på det sidste fremhæves det blandt andet, at der er tegn på en forskydning fra nationalt rettede forskningstemaer mod mere internationalt orienterede områder.

Også potentiale for mere samarbejde inden for FoI-feltet
Analyserne af det danske FoI-forskningsfelt viste også, at samarbejdsrelationerne i høj grad var knyttet til det institutionelle landskab, dvs. at samarbejder i mindre grad går på tværs af organisationer. Men samtidig viste analyserne, at der er stor variation i graden af overlap mellem de netværk som opleves som relevante og de reelle samarbejdsnetværk. Enkelte områder, som f.eks. forskning i entreprenørskab og offentlig innovation, er karakteriseret ved at forskere på feltet rent faktisk også arbejder sammen med de personer som de anser som relevante; der er altså stort overlap mellem det oplevede relevansfællesskab og det praktiske samarbejdsfællesskab. Andre områder viste langt mindre overlap, hvilket indikerer, at der er muligheder for at forbedre samarbejdet indenfor mange FoI-områder. Interviews med centralt placerede FoI-forskere pegede blandt andet på manglende formaliserede netværk, fagfeltets fragmenterede natur, samt institutionelle forklaringer. Samtidig påpegede en del af FoI-forskerne, at deres samarbejde er orienteret mod udenlandske samarbejdspartnere snarere end nationale.

Danmark i et nordisk perspektiv
Den danske kortlægning indskriver sig samtidig i en bredere nordisk debat om kundskabsgrundlaget for forskningspolitikken, som aktuelt er på dagsordenen i både Norge og Sverige (se eksempelvis Forskningspolitikk, nr. 3, 2014 samt den nylige norske FORFI-evaluering). Dette bredere perspektiv vidner om at væsentlige dele af de danske problemstillinger også kan genfindes i nabolandende. Særligt organiseringen og finansieringen af feltet i Norge viser dog også, at der med langsigtet politisk opbakning til dette område kan skabes væsentligt mere robuste og sammenhængende miljøer med en højere grad af interaktion med det politisk/administrative system.

 Forskningspolitikk 4-2014_fig s. 22

Artiklen baserer sig på rapporten «Mapping Danish research on Research and innovation», der vil blive publiceret af Styrelsen for Forskning og Innovation under Uddannelses- og Forskningsministeriet mod slutningen af 2014.