Forskning

Fra forskning til innovation: hvordan benytter virksomheder offentlige innovationsordninger?

Danske virksomheder vil gerne samarbejde med videninstitutioner om mer innovation. Men der er rum for forbedring, hvis offentlige forsknings- og innovationsordninger skal lykkes med at skabe engagerede samarbejder og hvis flere virksomheder skal med ombord i projekterne. Det er konklusionen i en ny rapport om virksomheders brug af offentlige innovationsordninger.
MARIA THERESA NORN, ANALYSECHEF, TÆNKETANKEN DEA
mtn@dea.nu
JEPPE WOHLERT, SENIORKONSULENT,TÆNKETANKEN DEA
jw@dea.nu
JESPER ALLERUP, CHEFSKONSULENT, DANSK INDUSTRI
jeal@di.dk

Hvert år investerer Danmark i omegnen af 2,4 mia. kr. i offentlige ordninger, som støtter samarbejde om forskning, udvikling og innovation (FUI) mellem virksomheder og videninstitutioner med det formål at skabe mere innovation, øget eksport og nye arbejdspladser.

Men vi ved meget lidt om, hvordan og hvorvidt de offentlige innovationsordninger rent faktisk bidrager til nye produkter, arbejdspladser og eksportsucceser. Og der ses få diskussioner af, hvad der kan gå galt i offentligt støttede samarbejder mellem virksomheder og universiteter. Der er derfor behov for større indsigt i, hvorfor og hvornår virksomheder deltager i offentligt støttede FUI-projekter, og hvad der afgør, at samarbejdet bliver en succes, hvor virksomheder og forskere lægger et stort engagement i projekterne.

Det stiller tænketanken DEA og Dansk Industri (DI) skarpt på med en analyse af de eksisterende erhvervsrettede forsknings- og innovationsordninger set fra virksomhedernes perspektiv. Analysen konkluderer på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 400 virksomheder og 28 dybdegående virksomhedsinterviews, at offentligt støttede projekter kan have stor betydning for store såvel som små virksomheders evne til at udforske nye teknologiske veje og udvikle nye innovative produkter og processer. Til gengæld er der stor forskel på, hvordan virksomheder og universitetsforskere engageres i det enkelte projekt, og på hvor meget de får ud af at deltage.

Virksomheder planter nye træer

DEA og DIs analyse viser, at den vigtigste årsag til, at virksomheder deltager i offentligt støttede FUI-projekter, er at styrke deres muligheder for at udvikle innovation. Store såvel som små virksomheder engagerer sig for at få adgang til viden og teknologi, som på kortere eller længere sigt kan føre til innovation og konkurrencefordele (se figur).
Forskningspolitikk 2-2014_fig. s. 12

Det forskningsbaserede samarbejde med videninstitutioner giver nemlig virksomhederne mulighed for at løfte større, mere ambitiøse projekter, end de kan løfte alene. De fleste virksomheder, selv de største og mest FUI-intensive, har begrænsede ressourcer til forsknings- og udviklingsarbejde, og hovedparten af disse ressourcer er typisk allokeret til nødvendige markedsnære udviklingsprojekter. Den offentlige gearing af virksomhedens investering betyder, at virksomheden kan investere i mere risikofyldte projekter.

Virksomhederne deltager med andre ord ikke i ordninger for at plukke lavthængende frugter. Selv om muligheden for at få input til innovation er en vigtig årsag til at deltage i offentligt støttede FUI-projekter, så forventer de fleste virksomheder ikke at få markedsklare produkter som led i selve projektet. Virksomheder opfatter i stedet innovation som noget, der sker internt i virksomheden, efter at projektet er afsluttet. Ofte følger en uforudsigelig og usikker vej fra resultaterne af et FUI-samarbejde til innovation, og virksomheder forventer først at se en prototype eller et egentligt produkt fra alt mellem 1-15 år efter afslutningen af et projekt.

Spiller på alle strenge i innovationssystemet

DEA og DIs analyse peger på, at det er vigtigt at fastholde en bred palette af ordninger, der møder forskellige behov. Nogle virksomheder har behov for ordninger, der kan hjælpe dem med at samle aktører, andre ønsker et tæt forskningssamarbejde med få partnere, og andre igen søger ordninger, der understøtter mere kortsigtet produktudvikling.

Virksomheder træffer relativt bevidste valg af ordninger ud fra overvejelser om teknologiens modenhed, hvor forskningsintensiv virksomhedens branche er, og du fra virksomhedens konkrete behov, interesser og tidligere erfaring med offentlige ordninger.

Generelt giver virksomheder i interviewundersøgelsen desuden udtryk for, at jo tættere de kommer på store partnerskabskonstruktioner med mange projektdeltagere,  jo mindre er sandsynligheden for, at de vil lægge produkt- og udviklingsorienterede aktiviteter ind i et samarbejde; den slags aktiviteter foretrækker de at lægge ind i små, fokuserede samarbejdsprojekter med 2-4 deltagere.

Tidlig inddragelse fremmer engagement

Virksomhedens indflydelse i ansøgningsfasen har typisk stor betydning for udvælgelse af relevante, kvalificerede partnere, for etablering af en klar rollefordeling og en god samarbejdsrelation parterne imellem og for, hvor relevant projektet i sidste ende bliver for virksomheden.

Flere virksomheder har prøvet at føle sig som «alibipartner» i et projekt, som blev initieret af offentligt ansatte forskere, som virksomheden ikke havde været med til at forme. Adskillige virksomheder understreger, at denne form for inddragelse ikke er særligt attraktiv for dem. En del af de store virksomheder giver direkte udtryk for, at de i dag er mindre villige til at indgå i projekter, som de ikke har været med til at forme, end de tidligere har været.

Et tillidsfuldt samarbejde er afgørende

Tillid mellem parter er afgørende for, at projektdeltagere har incitament til at lægge viden og teknologier ind i et fælles projekt. Der skal være tillid til, at andre deltagere ikke løber med éns ideer, og der skal være tillid til, at deltagerne i projektet udfylder deres roller og overholder aftaler. En del virksomheder har oplevet at føle sig taget som «gidsel» i et projekt, hvor de ikke havde den forventede indflydelse.

For at etablere eller fastholde et tillidsfuldt samarbejde er det vigtigt for virksomhederne at sikre en god forventningsafstemning i starten af projektet og effektiv projektstyring undervejs. Adskillige respondenter fremhæver den tidligere Højteknologifondens tilgang som en god model for, hvordan offentlige bevillingsgivere kan fremme effektiv forventningsafstemning før projektstart.

Klar strategi og realistisk forpligtelse påvirker engagement

Virksomhedens engagement i et projekt afhænger bl.a. af, hvor højt prioriteret projektet er i virksomheden. Virksomheder har altså ikke altid en stor interesse i et projekt, hvis fx afkastet er meget usikkert, eller hvis virksomheden ikke ser det som et strategisk vigtigt projekt.

Virksomhedens engagement i et projekt styrkes som regel, hvis virksomheden har en klar strategi for, hvordan projektets resultater forventes at spille ind til dens øvrige forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Fremdrift og fleksibilitet i fokus

De fleste virksomheder lægger vægt på fleksibilitet i offentligt støttede projekter og på en gensidig forståelse for, at det kan blive nødvendigt at ændre mål eller aktiviteter i projektet og dermed potentielt også allokering af midler i dialog med bevillingsgiveren. Det er aktuelt, hvis der ikke indledningsvist er gennemført tilstrækkelige «feasibility tests» af projektideens realiserbarhed, hvis der opstår ændringer i konkurrencesituationen eller på grund af den generelle teknologiske udvikling. For at kunne retfærdiggøre et større (økonomisk) engagement, skal projektet have et klart, forventet output, som berettiger en betydelig investering.

Der kan også blot være tale om, at forventningerne til projektets delresultater har skuffet, fx i form af at en given materialeløsning har vist sig alligevel ikke at kunne udvikles til kommerciel udnyttelse. I disse tilfælde mener interviewvirksomhederne generelt, at man bør nedlægge projektet eller skifte projektets fokus til noget, som har større sandsynlighed for kommerciel succes. Alternativt får man projekter, der kører videre uden fælles mål, hvilket betyder en ringe brug af midlerne, og at virksomhedens engagement reduceres drastisk.

Artiklen bygger på rapporten «Fra forskning til innovation – om virksomheders brug af erhvervsrettede forsknings- og innovationsordninger», DEA og DI; 2014, se http://bit.ly/1mtUWi4