Forskning

Danmark: Fald i offentlige forskningsinvesteringer, men stigninger i bevillinger fra private fonde

Med vedtagelsen af finansloven for 2016 kan de danske universiteter se frem til betydeligt færre offentlige midler til såvel forskning som uddannelse. Samtidig er der imidlertid udsigt til at de store private fonde vil øge deres i forvejen store bidrag til den offentlige forskning i de kommende år. Interessante spørgsmål er i den sammenhæng hvordan de private fonde forholder sig til denne situation og om man kan forvente tilpasninger i deres uddelingspraksis.

KAARE AAGAARD, FORSKNINGSPOLITIKK

Som beskrevet i Forskningspolitikk 3/2015 er der som følge af Finansloven for 2016 gennemført besparelser på både uddannelses- og forskningssiden på de danske universiteter. På uddannelsessiden er det vedtaget, at der i de kommende fire år hvert år skæres 2 procent af uddannelsesbevillingerne. På forskningssiden er der fra 2015 til 2016 tale om et fald på 7-8 procent af de samlede finanslovsbevillinger svarende til ca. 1,4 mia. DKK. De første konsekvenser af besparelserne har allerede materialiseret sig på universiteterne. Det ses mest markant på Københavns Universitet, hvor mere end 7 procent af universitetets samlede stillinger nedlægges i år, men også på andre universiteter er der nu varslet fyringer.

Besparelserne rammer især forskningsrådene, men samtidig øger flere private fonde deres bidrag
Det er imidlertid værd at bemærke, at de offentlige forsknings-besparelser først og fremmest rammer henholdsvis Det Frie Forskningsråd og Innovationsfonden, mens basismidlerne til universiteterne i denne omgang er blevet friholdt. Dermed er det de midler, der går mest direkte til offentlige forskningsaktiviteter, der rammes. For 2016 har Det Frie Forskningsråd og Innovationsfonden henholdsvis 922 mio. DKK og 1,218 mio. DKK og de er hver således blevet beskåret med 20-25 procent. Særligt i forhold til Det Frie Forskningsråds besparelse på ca. 280 mio. DKK er det allerede nu meldt ud, at nedskæringerne først og fremmest vil komme til at ramme investeringerne i vækstlaget. Heroverfor står de private fondes uddelinger som i disse år er stigende og som i dag mere end matcher uddelingerne fra de offentlige danske fonde jf. nedenstående boks.

Offentlige besparelser set fra de private fondes perspektiv
Forskningspolitikk har været i kontakt med Novo Nordisk Fonden, The Velux Foundations og Carlsberg Fondet og spurgt ind til deres syn på de offentlige besparelser. Meldingerne fra de tre fonde har været relativt samstemmende og har især understreget at de private fonde er særdeles afhængige af et stærkt og frodigt offentligt forskningslandskab. Når kombinationen af offentlige besparelser og stigende private uddelinger aktuelt fører til en de facto forskydning væk fra de offentlige bevillinger er det således ikke noget fondene billiger. Det understreges fra alle fondene, at de først og fremmest ser sig selv som et supplement til den offentlige forskning og at de ikke har nogen interesse i at opnå en for dominerende position i det samlede forskningsbevillingslandskab. Tværtimod er det også i fondenes interesse at der fortsat vil være et bredt og stærkt offentligt fundament. Set i det lys er det således med beklagelse at fondene ser på de offentlige besparelser. I den sammenhæng er det dog værd at bemærke, at fondenes dominans varierer meget på tværs af hovedområder. Forskydningen mod private midler er mest udtalt inden for sundhedsvidenskab, hvor især Novo Nordisk Fonden og Lundbeck Fonden i dag spiller en enorm rolle. Men også indenfor det teknisk/naturvidenskabelige område kan der – særligt som følge af Velux Foundations voksende bevillinger – efterhånden tales om dominans af private fonds-midler. Fra fondenes side lægges der vægt på at den øgede private uddelingsaktivitet ubetinget må ses som et samfundsmæssigt gode, men også at det største samlede udbytte opnås, hvis der er en god balance mellem offentlige og private forskningsinvesteringer, da de udfylder forskellige roller i systemet.

Fører de offentlige besparelser til ændret privat uddelingspraksis?
På spørgsmålet om, om denne ændrede offentlige bevillingssituation fører til ændringer i de private fondes uddelingspraksis er svaret imidlertid lige så samstemmende fra de tre fonde. Fondene agter alle at fastholde deres vedtagne uddelingsstrategier, og der fremhæves især to begrundelser for dette: For det første er fondene underlagt bestemmelser der sætter klare rammer for deres uddelingsmuligheder. Der er således begrænsede muligheder for at ændre på uddelingspraksis, selv hvis fondene skulle ønske det. For det andet, og mindst lige så vigtigt lyder det til: De private fonde ønsker ikke en situation, hvor det bliver deres opgave at lappe huller efterladt af offentlige nedskæringer. De er meget opmærksomme på ikke at få denne rolle og fastholder, at det er et offentligt ansvar at sikre, at der er bredde og diversitet i den samlede forskningsindsats. Selvom de alle har fokus på talentudvikling og styrkelse af vækstlaget er dette ifølge fondene ansvarsområder, der især bør løftes af det offentlige system. Selv om fondene således ikke agter at ændre deres uddelings-strategier på baggrund af de offentlige besparelser, får nedskæringerne dog også direkte konsekvenser hos dem. Således fremhæver både Carlsberg Fondet og Novo Nordisk Fonden at de første konkrete effekter af besparelserne allerede nu har materialiseret sig hos dem i form af væsentligt øget ansøgningspres. Dermed bliver der også i denne del af bevillingssystemet udsigt til faldende succes-rater.

Boks_s.30